Leksikon - encyklopædi

Beelzebul, Satan, Fanden, Antikrist - forskellige navne for Djævelen

Omtale af Djævelen

Den Store Danske Encyklopædi
Beelzebul

Beelzebul

Citat fra: Den Store Danske Encyklopædi side 422

Beelzebul, ['bælsebul], (måske af hebraisk baal 'herre' og zebub 'flue', egl 'flueherskeren'), dæmonernes fyrste, der i Ny Testamente identificeres med Satan (Matthæus 12,24; Markus 3,22). Jesu underfulde helbredelser gav anledning til, at de skriftkloge mistænkte Jesus for at være i ledtog med Beelzebul. Oprindelig er Beelzebul en vestsemitisk gud, Baal-Zebub, en særlig udgave af Baal.

Satan

Citat fra: Den Store Danske Encyklopædi side 597
Beelzebul

Satan, (af hebr. sãtaãn 'modstander'), Djævelens navn i Gammel Testamente, hvor han nævnes tre gange. I Jobs Bog 1,6 er Sata en af gudss'nnerne, som prøver Jobs tro, mens Satan i Zakarias's Bog 3,1-7 er anklager i en himmelsk retssag. I 1. krønnike 21.1 er det Satan, der lookker Daved på afveje; i den ældre beretning i 2. Sam. 24,1 er det derimod Gud selv. Dette afspejler en udvikling i gudsopfattelsen i Gammel Testamente, idet Guds ansvar for det onde efterhånden nedtones. I Ny Testamente er Satan først og fremmest Guds modstander, ligesom det er tilfældet i apokryferne, pseudepigraferne og Dødehavsskrifterne.


Fanden

Citat fra: Den Store Danske Encyklopædi side 197
Beelzebul

Fanden, i nordisk tradition er folkeligt navn for Djævelen. I eventyrene er Fanden gerne stærk og og fuld af magiske kræfter; men så dum, at selv en almindelig tjenestedreng kan narre ham. Denne Fanden er oprindelig en trold eller en jætte.

I middelalderesn religiøse univers, hvor man havde Gud for oven, meneskene i midten og Fanden nederst nede, dukkede der imidlertid en anden Fanden op i folketraditionen. Han var himlens bøddel, der eksekverede Guds uomstødelige domme. Det var ham, der hentede de fordømte sjæle og anbragte dem i Helvede. Dér vogtede "Fandens oldemor" nidkørt over dem, mens Fanden indsamlede flere sjæle eller pinte og plagede onde herremænd og andre undertrykkere, løgnere, falskspillere og svindlere, ja alle ugdelige.

I senmiddelalderen og renæsancen opstod den populære tro, at man kunne tegne en kontrakt med Fanden omed sjælen som indsats. Mest kendt er sagnet om Faust, der forskrev sig til Fanden (Mefistofeles) for at få optimal rigdom og kundskag.

De to terminsdage (11/6 og 11/12) kaldes "Fandens fødselsdag(e)" med en spøgefuld hentydning til Danden som den berygtede og effektive inkassator af forfalden gæld.